Lidt nyheder fra By & Havn

22. april 2026 16:12 , af Hakon Mosbech

Her er lidt nyt fra By & Havn om sejladsforhold i 2026. Afspærringen af arbejdsområdet omkring Lynetteholm opretholdes indtil en gang sidst på året. For os er det vigtigste nok, at der stadig er afspærret i området øst for Trekroner, selvom det ser færdigt ud. Der kommer muligvis nogen flere gule bøjer, for at gøre afspærringen tydeligere. I Kronløbet skal vi fortsat holde os i den sydlige side og respektere de røde stop blink, der signalerer erhvervstrafik.

Hvis man vil til Øresund og undgå Kronløbet, er kajakoverbæringen til Margretheholm Havn nu færdig. Se mere om hvordan du bruger den på hjemmesiden under "Om klubben".

Og så er færdiggørelsen af roerkanalen til Kalkbrænderiløbet igen-igen udsat. Nu er forventningen en gang 2029 - 30!